Clarion Hotel Sea U - Her bor du på Helsingborgs nyeste, mest moderne og fancy hotel med fantastisk udsigt over byen og let tilkørsel til nogle af Skånes allerbedste golfbaner
Fra Sky Baren på Clarion Hotel Sea U mærker du energien fra det pulserende Helsingborg. Fra dit hotelværelse nyder du det mest fashionable interiør og udsigten mod byen. Det spritnye Clarion Hotel Sea U ligger tilmed tæt på to af Skånes allerbedste golfbaner; Rya GK og Vasatorps GK. Det er den oplagte mulighed for en spændende golfrejse til det smukke Helsingborg.
Værelser
Bygget på passion, tapperhed og entusiasme klippes den røde snor til Clarion Hotel Sea U i februar måned 2021. Det bliver Helsingborgs største hotel – og givetvis også det mest luksuriøse. 18 konferencecentre med plads til 1250 gæster skal nok sætte gang i forretningssnakken - men med 250 værelser bliver der også rigelig plads til golfspillerne, der gerne vil være lidt gode ved sig selv. Du kan vælge mellem tre typer værelser Standard, City View og Suite, men alle værelser er i super lækkert design, er rummelige, komfortable og udstyret med designermøbler i bedste kvalitet. Stilen er moderne, lidt minimalistisk i lune farver.
Vælger du ikke et City View værelse så fortvivl ikke. Fra hotellets opvarmede pool på tagterrassen kan du frit nyde udsigten over den levende by og havnen – hele året rundt!
Restaurant
Udsigt får du også fra hotellets Sky Bar, som byder på snacks, drinks og flotte cocktails så snart solen begynder at gå ned. Indsigt - i moderne gastronomi - får du på hotellets restaurant, hvor den verdenskendte kok Marcus Samuelsson byder velkommen til sin ”multiculti” koncept restaurant. Marcus Samuelsson har høstet stor anerkendelse flere steder i verden for sit internationale fusionskøkken. Nogle relaterer ham fortsat til New York, hvor han som helt ung fik stor succes med sin skandinaviske restaurant Aquavit på Manhatten. Nu finder du ham noget nærmere – nemlig på Clarion Hotel Sea U i Helsingborg.
Clarion Hotel Sea U faciliteter