Eda Golfklubb - Spil på en af Värmlands bedste og smukkeste golfbaner og bo lige ud til banen. Her finder du udfordrende spil, i smukke omgivelser og med ro og harmoni
Lad os slå én ting fast fra starten: Eda Golfklubb i Noresund betragtes som den smukkeste golfbane i Värmland! Eda Golfklubb ligger i Västra Värmland og er en smuk 18 hullers golfbane, som byder på masser af udfordringer. Golfbanen er anlagt i storslåede naturomgivelser og her er der ingen forstyrrende elementer - roen og freden er helt enestående. Desuden tilbyder golfklubben lækker overnatning i både lejligheder og vandrerhjem, hvor du bor på banen.
Golfbanen
18 hullers banen på Eda GK har par 72 og måler 5671 meter fra tee 57 og 4694 meter fra tee 47. Golfbanen er designet af den svenske golfbanearkitekt, Leif Nilsson. Banen er en kombineret park- og skovbane, som ligger på en halvø ved søen Hugn. Her snor fairways sig rundt og forbi Noresund Herregård fra 1772. Golfbanen er kuperet og den passer både unge og ældre golfspillere. Eda GK får også et stort plus for den smukke havudsigt fra samtlige huller.
Overnatning
Tre af annekserne på herregården lejes ud af klubben og de rummer i alt 8 lejligheder med selvhusholdning og med 2-6 sengepladser i hver. Samtlige lejligheder har eget bad og minikøkken. I tillæg er der også et vandrerhjem med 22 sengepladser. I klubbens restaurant serveres svensk husmandskost og à la carte alle dage. Ved restaurantbygningen finder du både sauna og omklædningsrum.
Eda Golfklubb data om banen
18 huller
Par 72
5671 meter fra tee 57
5340 meter fra tee 53
4694 meter fra tee 47
3889 meter fra tee 39
Arkitekt: Leif Nilsson
Eda Golfklubb faciliteter
450 SEK alle dage