Halmstad Golfklubb - Rangerer som et af Sveriges absolut bedste golfanlæg og har to fantastiske 18 hullers golfbaner, beliggende i Halland, blot få hundrede meter fra Tylösand Strand, der er kåret til Sveriges bedste strand
Halmstad Golfklubb ligger i den sydlige del af Sverige i Halland området, og er let tilgængeligt fra København og Gøteborg. Klubben rangerer som et af Sveriges allerbedste golfanlæg og byder på 2 fantastiske skov- og parkbaner. Norra Banan havde værtsskabet for Solheim Cup i 2007 og Södra Banan er også en skøn og fascinerende perle. Gennemgående topkvalitet og lynhurtige greens er stikord for hvad der møder spillere her.
Golfklubben blev etableret i 1930, men efter nogle års spil på provisorisk bane påbegyndtes arbejdet med at bygge en 18 hullers golfbane i 1935 med Rafael Sundblom som banearkitekt. Klubben har flotte træningsområder, klubhus og restaurant. Værd at notere er, at Halmstad Golfklubb blot ligger få hundrede meter fra Tylösand Strand, der er kåret til Sveriges bedste strand.
Golfbanerne
Norra Banan snor sig gennem et smukt fyrretræslandskab. Golfbanen er altid meget velholdt og der er masser af udfordringer for den erfarne golfer. 18 hullers golfbanen er lang, sammenlignet med Södra Banan, og i tillæg er den udstyret med en håndfuld doglegs, der kræver strategisk spil.
Södra Banan er smal og stiller krav til dine strategiske evner. Blandt medlemmerne kaldes dette for Halmstad Golfklubbs skjulte perle, da de fleste greenfeespillere vælger at starte på førstnævnte golfbane. Hvis du spiller begge golfbaner, er du garanteret mindeværdige golfrunder i et historisk miljø, i en herlig atmosfære.
Halmstad Golfklubb data om banen
Norra Banen
18 huller
Par 72
Arkitekt: Rafael Sundblom
6317 meter fra sort tee
5955 meter fra gul tee
5468 meter fra blå tee
Södra Banen
18 huller
Par 72
Arkitekt: Rafael Sundblom
5824 meter fra hvid tee
5542 meter fra gul tee
5082 meter fra blå tee
4840 meter fra rød
Halmstad Golfklubb faciliteter
OFF SEASON (01.01 - 30.04 & 14.10 - 31.12) | Södra | Norra | Heldag Norra + Sördra | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Mandag - torsdag | 500 SEK | 600 SEK | 800 SEK | ||||||
Fredag - søndag | 600 SEK | 800 SEK | 1.100 SEK | ||||||
MID SEASON (01.05 - 23.06 & 19.08 - 13.10) | Södra | Norra | Heldag Norra + Södra | ||||||
Mandag - torsdag | 700 SEK | 1.000 SEK | 1.400 SEK | ||||||
Fredag - søndag | 1.100 SEK | 1.500 SEK | 2.000 SEK | ||||||
PEAK SEASON (24.06 - 18.08) | Södra | Norra | Heldag Norra + Södra | ||||||
Mandag - torsdag | 1.000 SEK | 1.300 SEK | 1.800 SEK | ||||||
Fredag - søndag | 1.300 SEK | 1.600 SEK | 2.300 SEK |