Hotel Skansen Båstad - Stedet for livsnydere! Her får du det hele: skønne overnatningsmuligheder, fantastiske golfbaner, lækker gastronomi, et udsøgt spaområde og rooftop spa samt havudsigt, strand og et hyggeligt og moderne badehus
Hotel Skansen Båstad er der, hvor det sker om sommeren, og der, hvor man kommer til kræfter om vinteren. Med panoramaudsigt over havet, lokale smagsoplevelser i køkkenet og herlige gæster året rundt hersker der her en helt særlig atmosfære, som giver krop og sjæl et løft.
Efter en udfordrende runde på en af Sveriges bedste golfbaner venter belønningen nede ved havnen. På Skansen Båstad bor du på første parket ud mod havet. Nyd den livlige atmosfære og deres prisbelønnede gastronomi. Tilføj en skøn nats søvn og en luksuriøs morgenmadsbuffet, og så er du klar til en ny dag i golfparadiset.
På Hotel Skansen har du flere muligheder, når det kommer til overnatning. Mange foretrækker den klassiske atmosfære i hovedbygningens historiske del. Andre vil gerne have udsigt til havet fra den nyere del eller nyde den moderne stemning i tennispavillonen og kongresbygningen. Hvis du vil bo lidt mere på afstand af det hele, tilbyder de fritstående villaer og lejligheder med opholdsstue og køkken.
Værelser
Den nye del af hovedbygningen har 40 hotelværelser, som alle har udsigt over havet. Her bor du i samme bygning som hotellets spa og vinterhave. Det er bare at sætte dig foran pejsen, tage en dukkert i poolen eller klæde om til morgenkåbe og tage en slentretur ud til vores badehuset. Nogle af værelserne har altan eller fransk altan.
I den historiske del af hovedbygningen ligger de forskellige juniorsuiter, som vender ud mod brostensgaden og har blik ud mod byen. Det unikke miljø med alle de originale detaljer, tagbjælkerne og det mørke træ giver en særlig atmosfære og en eksklusiv fornemmelse af det gamle Båstad. Suiterne er nænsomt renoveret og indrettet med kvalitetsmaterialer og i en jordnær farveskala. Her er der en stor dobbeltseng, et arbejdsbord, et smagfuldt møbleret opholdsområde samt et flot badeværelse med badekar og bruser.
I det gamle kornmagasin fra 1877, som udgør den gamle del af hovedbygningen, kan du vælge mellem 14 forskellige dobbeltværelser. Nogle af værelserne vender ud mod havet, andre ligger ud mod den lille brostensgade og kigger op mod Hallandsåsen. Værelserne er nænsomt renoverede og indrettet med tanke på den historiske charme. Tagbjælkerne, det mørke træ og de hvidkalkede vægge minder om Båstad, som byen engang var.
I tennispavillonen mærkes spillets historie ekstra tydeligt. Den moderne bygning ligger lige ud mod centercourten og hovedbygningen, men alligevel adskilt. I de 54 værelser får du en udsøgt og tidløs komfort. Nogle af værelserne vender ud mod den grønne indergård og andre mod centercourten. Loungen indbyder til skøn afkobling med gode venner foran pejsen.
Kongresbygningen er integreret med centercourtens lægter. Her findes der 37 værelser samt kongres- og messelokaler. Flere af værelserne har rummelige, møblerede altaner. Herfra mærker du for alvor stemningen fra tennisbanen!
Lejligheder & Villa
På hotelområdet findes der også lejligheder på 70 kvadratmeter. Her får du en overnatningsløsning med plads og stor frihed, samtidig med at du er tæt på alle hotellets faciliteter. Hver lejlighed har et dobbeltværelse og et enkeltværelse, en opholdsstue, et fuldt udstyret køkken samt et badeværelse med vaskemaskine. En rummelig altan løber langs lejlighedens side.
De 7 fritstående villaer omslutter tennisbane 1 og byder på en hyggelig og fashionabel overnatningsløsning. I hver villa findes der forskellige dobbeltværelser, som kan kombineres på forskellige måder, blandt andet med adgang til opholdsstue og barkøkken.
Restaurant
Restaurant Sand byder på storslået havudsigt og moderne madlavning med fokus på råvarer efter årstiderne og fra lokale leverandører. Sand er et livligt mødested fra tidlig morgen til sen aften, uanset ugedag eller årstid. Omgivelserne og blandingen af mennesker som mødes – firmagrupper, weekendpar og lokale – skaber en helt særlig atmosfære.
Spaområde
Længst inde i vinterhaven finder du Skansens spaunivers. Her kan du glæde dig til behandlingsrum og dampende saunabade. Et stille relaxområde med en flot, organisk formet pool og vinduer mod stranden. Længere bagved går en stige direkte ned til vandet gennem duftende rosenbuske. 100 meter senere sidder du på bryggen i badehuset. Dét er livet.
Badehuset
I slutningen af 1800-tallet skrev Båstad badehistorie ved at anlægge et badehus. Det oprindelige badehus har forlængst bukket under for vind og vejr, så i 2009 indviede vi det nye Badehus på samme sted.
Interiøret er karakteriseret af nordiskt lys design og store panoramavinduer mod havet. Inde i loungen kan du sidde i skønne hvilestole ved ilden og kigge ud over Kattegatt. Varm dig i sauna, eller gå ud på terrassen og bad varmt under åben himmel inden du tager turen ned af stigen for en dukkert i havet. På træterrassen kan du hygge dig med vennerne omgivet af havet på alle sider.
Rooftop Spa
Nu er Hotel Skansens nybyggede rooftop-spa åbnet. Højt op på taget og med en uforstyrret udsigt over havet. Det nye spaområde tilbyder varme bade, endejlig opholdsstue, fantastisk udsigt og et harmonisk miljø. I relaxområdet kan du slappe af i brede sofaer med vinduer, der vender mod himlen, eller hænge ud på sofaer og lænestole med udsigt til centercourten. Interiøret er kendetegnet ved solide materialer, naturlige farver og detaljer med et kolonialt præg.
Hotel Skansen Båstad faciliteter