Mötesplats Borstahusen - Golf, hytter og camping i de perfekte omgivelser på Skånes Vestkyst; det ideelle udgangspunkt for en golfferie og med oplevelser for hele familien
I fiskerbyen Borstahusen, med aner fra 1700-tallet, finder du Mötesplats Borstahusen; golf, hytter og camping i de perfekte omgivelser på Skånes Vestkyst. De naturskønne omgivelser giver dig farverige somre og klare vinterdage. Vælg mellem en smuk udsigt over Øresund og Ven, eller et skønt skovmiljø. Her i sydens milde klima er golfsæsonen ekstra lang.
På Mötesplats Borstahusen bliver du budt på et komplet golfresort. Du har golfbaner og en rigtig god restaurant og overnatning i gåafstand. Her får du nogle lange golfdage og skønne aftener, med god mad og drikke.
Golf
Med de populære, prisoverkommelige og prestigefyldte golfbaner, kan Mötesplats Borstahusen give dig en spændende golfoplevelse på nogle af landets højst rangeret golfbaner – alt sammen kun en kort køretur fra Øresundsbroen!
Tag golfkøllerne frem og begiv dig ud på banerne omkring Borstahusen: Landskrona GKs to 18 hullers golfbaner, med en slående udsigt over Øresunds klare hav og Hilleborgs grønne skråninger. Der er flere udsigtssteder med frit udsyn til Øresund og Landskrona. Banen hører ikke til de sværeste, fra gul tee, men skal alligevel ikke undervurderes.
Indenfor en times kørsel fra Mötesplats Borstahusen ligger mere en 70 golfbaner du frit kan vælge mellem. Mötesplats Borstahusen samarbejder med flere af golfklubberne i nærområdet, og kan tilbyde gode golfoplevelser for alle.
Hytter
Sov sødt til lyden af bølgebrus, som slår langs strandkanten og vågn op med fornyet energi til dagens golfrunde. De 63 hytter, med 4-7 senge, ligger i et idyllisk og grønt parkmiljø lige ved stranden, indrammet af høje fyrretræer, som suser i vinden.
Alle 63 hytter har eget køkken, parkering og en smuk have, hvor du passende kan grille, hvis du altså ikke spiser på Mötesplats Borstahusens egen restaurant. Uanset om du rejser afsted med børn, venner eller firmaet, så er der en hytte der passer til dit behov.
Camping
På Mötesplats Borstahusen kan du også bo i din egen campingvogn eller autocamper på Sveriges smukkeste campingplads. Alle pladser er udstyret med el, vand, TV og afløb, som kan kobles til.
Restaurant
I deres restaurant, Erikstorps Kungsgård, vil du blive budt på retter fremstillet af økologiske og lokale råvarer, tilpasset hvad årstiderne har at byde på. Om sommeren er der livemusik hver tirsdag og om torsdagen kan du nyde deres populære grillaftener – men husk at bestille bord, da der hurtigt bliver fyldt op!
For dig, som vil have noget hurtigt og lækkert kan Bengt-Hugos klart anbefales – Street food når det er bedst!
Spa & Wellness
I receptionsbygningen finder du Piacente Spa. Her får du spaoplevelser for krop og sjæl, som f.eks. massage, manicure, pedicure, ansigts- krops- og skønhedsbehandlinger. Her får du endda en vidunderlig udsigt over Ven og Øresund og kan nyde inden- eller udendørs jacuzzi, sauna eller bare slappe af i en behagelig stol, med en kop te i hånden.
Mötesplats Borstahusen faciliteter