Östra Göinge Golfklubb - En af skånes smukkeste golfbaner, med flotte greens, spændende udfordringer og flotte naturoplevelser. Bo i hyggelige hytter direkte på golfbanen
I den smukke Göingebygden, lige i udkanten af Knislinge, finder du en af Skånes smukkeste golfbaner, Östra Göinge Golfklubb, som ligger langs den snoede Helge Å. Golfbanen bliver tit omtalt, som en af Sydsveriges golfperler!
Den delvist kuperede park- og skovbane er meget varieret i sin karakter, og på mange huller er Helge Å absolut et element, du skal tage højde for. Östra Göinge Golfklubbs golfbane er spændende for begynderen, men kan også være en stor udfordring for den erfarne golfspiller. Helge Å, søerne, skoven og bakkerne giver dig en god naturoplevelse og en rigtig spændende golfudfordring. Östra Göinge Golfklubb er en oplevelse værd og de flotte greens sørger for, at din golfrunde altid bliver en fornøjelse.
Bo på banen
Östra Göinge Golfklub tilbyder 5 basishytter med plads til 4 personer i hver hytte. Hytterne ligger 50 meter fra 1. tee og kun 200 meter fra klubhuset. Her får du en fantastisk udsigt over fairway og green på hul 1 og 5. Hver hytte har 2 køjesenge, mens der udenfor hytten er en grillplads. Eget sengelinned skal medbringes (kan dog også lejes i klubben for 50 SEK pr. sæt). En større hytte anvendes som fælles hytte, hvor der er stue, toilet, køleskab, fryser, kogeplader, kaffemaskine, køkkenredskaber, mikrobølgeovn og tv tilgængeligt for alle hyttegæster. Bad og toiletter findes i kælderen under klubhuset - badehåndklæder kan lånes. Hytterne passer perfekt for dem, som vil nye friluftslivet i hyggelige hytter.
Nu kan du også leje en komfortabel premiumhytte, lige ved siden af klubhuset og parkering, kun 100 meter fra golfbanens 1. tee. Hyttepakken indeholder overnatning i et sommerhus med køkkenalrum, badeværelse med vaskemaskine og soveværelse til to personer. Sengelinned, håndklæder og slutrengøring er inkluderet i pakken. Derudover er der inkluderet dagsgreenfee på 18 hullers banen, baneguide og polet til driving rangen. Restauranten serverer morgenmad, frokost osv. Book venligst på forhånd.
Du kan også overnatte på Östra Göinge Golfklubb i egen campingvogn eller autocamper. Der er 8 eludtag og parkeringspladser til campingvogne i nærheden af hytterne samt nogle stykker på parkeringspladsen. 100 SEK/nat. Du har adgang til et brusebad og toiletter i klubhuset.
Östra Göinge Golfklub data om banen
18 huller
Par 71
5830 meter fra hvid tee
5692 meter fra gul tee
5227 meter fra blå tee
4926 meter fra rød tee
4013 meter fra orange tee
Östra Göinge Golfklub faciliteter
Dagsgreenfee
480 SEK alle dage (Junior 50%)
Pay & play
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag efter kl. 12.00
Lørdag, søndag og helligdage efter kl. 14.00