Bare i det sydlige Sverige finder vi mere end 145 golfbaner, og mere end 40.000 danskere tager hvert år til Sverige med det hovedformål at spille golf.
En dagstur behøver ikke at involvere længere rejsetid end til en dansk golfbane, og i Sverige finder du golfbaner, der slår udbuddet i de fleste lande på både pris og kvalitet.Vælger du at tage en éndagstur fra Malmø, så har du mere end 15 golfbaner at vælge imellem indenfor under 45 minutters rejsetid.
Der er som regel god plads på golf-banerne i Sverige og samtidig er det let blot at møde op, betale ”green fee” og gå i gang med at spille. Gæstespillere er nemlig mere end velkomne de allerfleste steder; dog skal man sørge for at medbringe sin spilletilladelse (kort) fra klubben derhjemme til forevisning. Det er værd at nævne at det ovenikøbet generelt er billigere at spille i Sverige end i Danmark.
Velkommen til golf i Sverige!
Skåne er et populært område for danskere og i Skåne bliver du altid ønsket varmt velkommen på en af de mere en 70 veltrimmede golfbaner. Området byder på shopping i flotte bygninger, som er rige på kultur og historie. Bo på et flot hotel, en hyggelig kro, en turisthytte, eller kom på et oplevelsesrigt dagsbesøg.
Halland præges af sin lange, enestående kyst og naturen er varieret og spændende. Halmstad betragtes som Sveriges golfhovedstad og området tilbyder mange muligheder, når det kommer til at vælge den rigtige bane. Variationen af banernes karakter, længde og antal huller er stor, så der er golfbaner for alle.
18 golfbaner af meget varieret karakter, men med det fælles træk, at alle er af høj kvalitet! Du spiller på naturskønne baner i den smukke natur omkring søen Vänern og er som regel aldrig mere end et drive fra søen Vänern eller et vandløb. Med kortet kan du spille golf så snart banerne åbner i foråret, og indtil den 31. oktober.
Læs mere om vänern kortet