Halland præges af sin lange, enestående kyst og naturen er varieret og spændende, hvilket man blandt andet kan opleve i et af de mere end 120 naturreservater. I nærheden af de kystnære byer Laholm, Halmstad, Falkenberg og Varberg findes også nogle af Sveriges mest berømte strande, såsom Mellbystrand, Tylösand, Skrea og Apelviken. Halland er også en populær helseregion med kendte spa- og wellnessfaciliteter.
Men det er ikke kun kysten, der er et besøg værd - Hallands indland skal også opleves. Her finder du frodige skove, der dækker halvdelen af regionen, hyggelige landsbyer med masser af liv, magiske søer og åer, som indbyder til unikt laksefiskeri og endda ægte vildmarker til jagt. Mulighederne for at komme rundt er mange; i kano, på cykel, til hest eller til fods. Uanset hvad du vælger findes der vandre-, vand- og cykelruter, som opfylder alle ønsker.
Halmstad - Sveriges Golfhovedstad
Der er en lang tradition for golf i Halmstad. Den første bane blev åbnet i 1938 og blev hurtigt en af de mest berømte baner i landet. I dag er der 8 unikke golfanlæg, som alle ligger inden for kort afstand fra centrum af Halmstad – den lille by med det store udbud.
Halmstad er Sveriges golfhovedstad og regionen tilbyder mange valgmuligheder, når det kommer til, at vælge den rigtige bane. Variationen af banernes karakter, længde og antal huller, er stor, så der er golfbaner for alle, uanset handicap eller humør. Halmstad GK giver dig udfordringer, i form af en mesterskabsbane, Tönnersjö GK byder på golf i naturskønne omgivelser og hvis du leder efter noget helt tredje, så finder du det helt sikkert i Halland – måske finder du endda din personlige favoritbane!
Muligvis Sveriges skønneste golfoplevelse! Rangerer som et af Sveriges bedste golfanlæg og består af to fantastiske 18 hullers baner.
27 hullers golfanlæg, med restaurant og golfhotel, og med super beliggenhed i kort afstand til Sveriges golfhovedstad Halmstad.
Varierende 18 hullers golfbane, som ligger midt i mellem Halmstad og Laholm, i et gammelt kulturlandskab og er kuperet med bakker og vandfald.
I Halland lever den mangeårige tradition for spa- og kurophold i bedste velgående - og kvaliteten er helt i top. De første badehoteller blev grundlagt tilbage i midten af 1900-tallet, og byens ”Kallbadhus” er et enestående monument over spa-traditionerne i Halland.
At gå ud og spise i Halland er en tur udi det kulinariske, hvor du kan forvente friske råvarer fra havet, søerne, elvene, markerne og skovene. Især skaldyr er en specialitet, men regionen er også kendt for grønkål, hyldeblomster og naturligvis den glinsende laks.
Udover at være surfernes paradis er Halland et eldorado for strandløver og badenymfer. De børnevenlige, lavvandede sandstrande finder du i syd, og de dramatiske klippestrande lidt længere mod nord. Inde i landet venter søer, elve og masser af herlige badepladser.