Söderåsens Golfklubb - En kombineret park- og skovbane, tæt på Helsingborg i Skåne, som byder på en spændende golfrunde, hvor du får brug for alle køllerne i din golfbag
Söderåsens Golfklubb tilbyder en kombineret park- og skovbane, der ligger cirka 20 minutters køretur udenfor Helsingborg. Dette komplette golfanlæg holder en meget høj standard, og hurtige greens samt stor variation er stikord for, hvad der møder dig, når golfturen går til Söderåsens Golfklubb. Söderåsens Golfklubb har været vært for flere internationale pro-turneringer i over 20 år.
Golfbanen
Söderåsens Golfklubbs skov- og parkbane har, med sit varierende landskab, været en udfordring for både medlemmer og greenfeegæster i snart 40 år. Mange af golfsportens store elitespillere har gennem tiderne overgivet sig til denne fantastiske golfbane, det varierende landskab og ikke mindst de hurtige og krævende greens. Da der er vand i spil på 15 af de 18 golfhuller gælder det om, at have styr på sin course management.
Golfbanen byder på en relativt svær start, hvor hul 2 regnes som både et af golfbanens flotteste og ikke mindst vanskeligste. Et gennemtænkt udslag, med et svagt fade, giver den allerbedste start, og derefter kræver hullet et rigtig godt indspil over en vandforhindring, der vogter greenen.
Efter de første ni golfhuller passeres klubhuset, og du opfordres til at nyde en kop kaffe, før det går løs på bagni. Ved udslaget på hul 10 er der vandforhindringer på højre side, mens en stor plateau-green udgør udfordringen på hul 11. På hul 12 findes masser af høje egetræer som naturlige forhindringer. Alt i alt byder Söderåsens Golfklubb på en spændende golfrunde, hvor du får brug for alle køllerne i din bag.
Söderåsens Golfklubb blev etableret i 1966, og har arrangeret turneringer som Siab Open (NCC Open) på Challenge og Telia Tour hele elleve gange. Træningsområdet har flere greens, og driving rangen holder åbent døgnet rundt. Du kan vælge mellem at slå ud fra måtter eller græs. I klubhuset er der restaurant og en pro-shop, som rummer alt det essentielle.
Overnatning
Söderåsens Golfklubb tilbyder golfpakke med greenfee og overnating i samarbejde med hoteller i nærheden. Desuden har klubben en opstillingsplads for mobile home og campingvogn med el. Pris: fra 150,- per døgn. Faciliteter og restaurant i klubhuset.
Söderåsens Golfklubb data om banen
18 huller
Par 71
5905 meter hvid tee
5575 meter gul tee
5242 meter blå tee
4790 meter rød tee
Banearkitekt: Ture Bruce
Söderåsens Golfklubb faciliteter
April & oktober
500 SEK mandag - torsdag
400 SEK mandag - torsdag efter kl. 15.00
580 SEK fredag - søndag
400 SEK fredag - søndag efter kl. 15.00
Maj - juni & september
580 SEK mandag - torsdag
480 SEK mandag - torsdag efter kl. 15.00
630 SEK fredag - søndag
500 SEK fredag - søndag efter kl. 15.00
Juli - august
630 SEK alle dage
530 SEK alle dage efter kl. 15.00
Heldagsgreenfee gælder mandag - torsdag
+300 SEK for heldagsgreenfee fredag - søndag
Buggy
400 SEK